September 2001
Rhododendronslægtens kendetegn
Af Hans Eiberg
Rhododendronslægtens stamtræ.
Her ses rækkefølgen på de forskellige inddelinger såsom orden, familie mm.
Rhododendronslægten der hører til Ericales (Orden), som igen hører til Helkronede (Underklassen) som igen hører til Tokimbladede (Klasse) osv.
Varianter kan evt opdeles i Forma og igen videre til den mindste enhed, Klonen.
I det følgende vil jeg nævne nogle af de vigtigste kendetegn, der kan anvendes til at opdele
Lyngordenen i familier, slægter, sektioner mm. Og hvilke kendetegn der adskiller Rhododendron
fra de andre plantegrupper.
Fællestræk: Regelmæssige blomster, udelte blade, ingen akselblade, støvdragere fæstnet på blomsterbunden.
Familier: Fjeldpryd, Kiwi, Konvalbusk, Lyng, Vintergrøn, mm.
Variationer: For det meste har planterne i denne orden: 4-5 tallige blomster, undersædige
kroner, skruestillede og stedsegrønne blade, sammenvoksede kroner, støvdragerne siddende i 2
kranse og støvknapperne har 2 horn.
Lyngfamilien Ericaceae
Fællestræk: Støvknapperne åbner sig ved små huller i toppen, 1 griffel der er undersædig og de er halvbuske eller træer.
Slægter: Gaultheria, Irsk lyng, Kalmia, Klokkelyng, Lyng, Melbærris, Rhododendron, Rosmarinlyng, Pieris mm.
Variationer: For det meste har blomsterne sammenvokset krone, nikkende blomster der er
stedsegrønne og de er knyttet til surbund.
| Kendetegn for Lyngfamilien excl. Rhododendron... | Rhododendron |
| Støvdragere: 4-8 | Støvdragere: 5-10 |
| Blade sidder modsat | Blade sidder spredte |
| Bladene tandede | Bladene helrandede* |
| Kronen kortere end bægeret | Kronen længere end bægeret |
| Frugten et bær eller stenfrugt | Frugten en kapsel |
| Kapslen rumdelt | Kapslen skillevægsdelt |
| Blomsterne nikkende | Blomsterne oprette ** |
| Kronen delt | Kronen sammenvokset * |
| Blomsterstilk med forblade | Blomsterstilk uden forblade * |
| Støvknap med aflang pore | Støvknap med rund pore | Støvknap med horn | Støvknap uden horn |
| Bægeret frit | Bægeret sammenvokset * |
| Kronen ikke affaldende | Kronen falder af efter blomstring |
* undtagen R.camtschaticum. ** undtagen R. cinnabarinum
Rhododendronslægten Rhododendron
Fællestræk: Se foregående skema:
Underslægter: Azaleastrum, Candidastrum, Hymenanthes, Pentanthera, Rhododendron, Tsutsusi
Mumeazalea. Variationer der kan anvendes til opdeling i underslægter: (NB dette er ingen nøgle!)
| Blomsterknoppers placering i klaser for enden
af årsskuddet |
Fleste arter |
| Blomsterknoppers placering i bladhjørnerne | Candidastrum ( R.albiflorum) |
| Blomster og blade i samme knop | F.eks. R.reticulatum |
| Planter med skæl | Rhododendron (Lepidoter) |
| Frøets form er trådformet | Epiphytter (Vireya) |
| Bladet er indrullet i knoppen | Lepidoter |
| Blade er tilbagerullet i knoppen | Elepidoter |
| Frugtknuden ikke stivhåret | Hymenanthes (Pontica) |
| Planterne er løvfældende | Løvfældende azalea |
Andre: Bladfæster, kimbladenes antal nerver, tiltrykte hår, hårtyper.
Sectioner, subsectioner, arter mm.
De karaktertræk, der anvendes til at skelne de forskellige sektioner, subsektioner, mm er talrige.
De fleste karakterer er dog usikre at anvende, idet flere træk er udviklet pga bestøvningsforhold og miljøfaktorer.
Følgende træk er f.eks. anvendt til denne opdeling:
Hårformer: børste-, kirtel-, grenede-, kop-, stjerne-, rosulatehår, mm.
Antal kronblade: 5 (normalt) , 6 eller 7 (gange med et multiplum på 1 eller 2).
Kronens form: rør-, klokke-, tragtformet, flad, opdelt, asymmetrisk.
Bladform: rund, aflang, store, små, flade, indrullede, v-formede mm.
Blomsterstilke: lange, korte.
Antal blomster i klasen og størrelsen heraf.
Nektarpunge: med eller uden disse.
Calyx(bæger): størrelse, form, og evt opdeling.
Blomsterfarve: rød, gul, blå, hvid eller blandingsfarver heraf.
Hårfordeling: på griffel, frugtknude, støvdragere, bæger, krone, blade, stilke og stængler.
Hårtyper på bladundersiden: med/uden indument, samt dets sammensætning og fordeling.
Vækstform: træ, busk (der vokser opret eller krybende).
Det er Sleumer (1949) der prioriterede ovennævnte træk til brug for klassificering indenfor rhodo-
dendronslægten. Senere er der sket små modifikationer, som ikke støttes af alle. Dette betyder at
f.eks. en azalea kan være forskelligt placeret i underslægter alt efter om man læser i Davidian,
Chamberlain, Cullen.eller Cox. Især gælder det for arterne R. pentaphyllum, R. vaseyi,
R.albrechtii og R. canadense.
Årsagen skyldes et generelt forsøg på at nedskære antallet af grupper og arter (Chamberlain og Cox)
og overføre det gamle serie-system indført af Balfour, til et system med sektioner, som bruges for
andre plantegrupper i den nye nomenklatur. Denne overførsel har været svær, for hvilke karaktertræk
er vigtige at bruge for at skelne arterne fra hinanden? Og endnu værre, når man undersøger
plantepopulationer, kan det ske at to tidligere definerede arter går over i hinanden gradvist, så der i
virkeligheden kun er tale om én art. Eller er den mere eller mindre gradvise overgang mellem to
"arter" et resultat af dannelsen af ustabile hybridsværme? Det er irriterende for os havefolk at læse,
at to arter er slået sammen, når vi med et halvt øje kan se de er forskellige. I mange tilfælde skal man da heller ikke tro blindt på eksperterne, idet de har skiftet mening ved at fortryde en tidligere
sammenlægning.
Mere om emnet: Rhodo-Nyt 1989(1) side 8-10.
Bibliotekets artikkelsamling: