
Vintermøde – Vest
Kl. 9:30: Rundstykker til medbragt kaffe
Kl. 10:00: Foredrag ved Ole Jonny Larsen
Nye rhododendronarter i dyrkning efter 1997 – og mere til
Ole Jonny vil gennemgå mange af de arter, der er kommet i dyrkning, siden Peter og Kenneth Cox udgav deres store ”The Encyclopedia of Rhododendron Species” i 1997. Ole Jonny har selv dyrket mange af de pågældende arter over flere år og vil dele sine erfaringer med disse. Han vil også inkludere nogle “dørtrinsarter”, dvs. arter, der er på vej ind i vores haver, men som endnu ikke er blevet ordentligt testet.
Ole Jonny har været interesseret i de storbladede rhododendronarter i mange år og har også skrevet en bog om dem. Her præsenterer han nogle helt særlige haver i det vestlige Norge, hvor ejerne har haft succes med at dyrke mange af disse arter til stor størrelse og blomstring. Afslutningsvis giver han også nogle oplysninger om det store nye digitale værk “Temperate Rhododendrons” af Julian Traylor-Whall.
Ole Jonny medbringer nogle eksemplarer af sin seneste bog “Rhododendron i Norge – hvilke arter kan dyrkes i vårt land”, der kan købes for 200 DKK.
Kl. 12:00: Frokostpause, husk madpakker og drikkevarer. Lotteri med fine gevinster.
Kl. 13:00: Foredrag ved Ole Jonny Larsen fortsætter efter frokost
Kl. 15:00: Foreningen er vært ved eftermiddagskagen til jeres medbragte kaffe/the
Rønbækskolen, lærerværelset. Indgang i gavl (midterblok). Ådalsvej 100, 8382 Hinnerup
Tilmelding: Senest 24. januar 2026 til Niels Berg; Tlf.: 22403340 eller Mail: hinnerup@nielsberg.dk
Pris 50 kr. pr. prs. som dækker udgifterne til bl.a. rundstykker og kage. Medbring selv frokost og drikkevarer.
På dagen modtager vi både kontanter og MobilePay 53925.