- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Et liv med planter – Øst
november 21,19:00 - 22:00
Free“Et liv med planter” er et foredrag om min interesse for planter, en Interesse jeg fik i midt 80’erne, før det havde jeg overhoved ingen interesse, hverken for have eller planter. Jeg kommer ind på hvad eller hvem der åbnede mine øjne for denne verden, hvad er det som gør at man kan opretholde en interesse og en glæde ved planter i så mange år og er der planter som jeg holder mere af end andre? Her må jeg sige ja, især planter til skovbunden, interesser mig nok mest og nogle af disse planter kommer jeg nærmer ind på.
Jeg er født og opvokset langt ude på den nordvestjyske hede, i en lille by som hedder Hjardemål, by er nok så meget sagt, der er nogle få huse, et par gårde og en kirke, som blev besat af beboerne fra Frøstrup lejeren, engang i 70’erne. Min forældres hus lå i kanten af skoven, tæt ved Hjardemål klit plantage. Der var en stor og vild natur og jeg har siden barnsben haft interesse for natur og elsker at cykle og vandre i Thy’ s vilde natur, især Nationalpark Thy, som ligger tæt ved hvor jeg bor i dag.
Heldigvis deler jeg mine interesser for have, planter og natur med min kone Gunda, som jeg har været gift med siden 1984. Det er ikke altid det samme som interesser os, af planter er det især Gunda som arbejder med Hepatica hvor min største plante interesse må siges at være Trillium. Vi elsker begge naturen og har en fælles interesse i fugle. Interessen for insekter ligger udelukkende hos mig, dog mærker jeg en begyndende interesse hos Gunda. I foredraget kommer jeg ind på interessen for natur, fugle og insekter, men foredraget vil hovedsagelig handle om vores have og planter og af slægter som større plads i foredraget kan nævnes; Trillium, Lilium, Hepatica.