Sygdomme I, almindelige (common diseases)

Sjældne/ukendte sygdomme i Danmark
Mangelsygdomme og skader begået af større dyr

Insekter

Natsværmerlarver

Nedspiste blade efter angreb af natsværmerlarver. Flere forskellige larver kan spise bladene. Især er Lanata og Taliensia angrebne. Fjern larverne (de er grønne) når angreb opdages. Juni
Mere info

Øresnudebiller

Klip især for enden af bladet skyldes snudebilleangreb. Især planter der står tæt og mørkt angrebes og i nærheden af nåletræer. Bekæmpes biologisk eller med Maladan/Malation. Billerne spiser især når natten er lun og fra juni-sept.
Mere info

Rhododendrontægen (Lacewingfly) Stephanitis rhododendri og Azaleatægen Stepanitis pyrioides

(T.V.) Undersiden af bladet med sorte pletter som er eskrementer. (T.H.) Oversiden af bladet med hvide pletter hvor tægen har suget.

(T.V.) Det voksne insekt har glasklare vinger. (T.H.) Nymfer, de er næsten vingeløse

Denne tæge angriber specielle arter og hybrider, mest gule og hvide blomstrende planter. Kommer frem i starten af juli.
Ved hårdt angreb udtørres bladene. Bekæmpes med alm. insektgift Mospilan (Calypso, Spruzit: Udgået) eller sprøjte med ECOstyle Insetftri
på bladenens underside ved mørkets frembrud. Æggene sidder lags bladnerven og er sorte
Plantedoktoren blåbærtægen S. oberti Plantedoktoren N. Skjøldberg
Mere info

Bløde skjoldlus: Azalea skjoldlus Pulvinaria floccifera

Juni

Juni-Juli
Ægsække (1000 æg) ses i løbet af juni især under gamle blade nær jorden, som hvide aflange vatagtige flade bånd, 2 x 6-7 mm,
men også på nye skud. Skjoldlusene overvintrer på grene og blade (evt er de faldet på jorden). I løbet af maj måned ses de voksne hunner,
der begynder at lægge æg i løbet af juni måned. Æggene klækker i løbet af juli måned, hvorefter de små nymfer spreder sig ud over planterne.
Når først de små nymfer er kommet ud af æggene, er det for sent at fjerne ægsække. Arten har kun en generation pr år.
De små nyklækkede nymfer skal ses med lup. Små planter dør ofte af et angreb, mens ældre planter skæmmes. Klip blade med ægsække af
og smid dem i skraldespanden. Sprøjt Provanto ca 5. juli når æggene er klækkede og et par gange igen med 14 dages mellemrum.
De er svære at bekæmpe
Bonus InsektVæk, ECOstyle InsektFri eller InsektFri Siltac
Nogle har foreslået en banding af sprit, vand og brun sæbe.
Alternative midler
Azalia/Camelia skjoldlus
Havenyt

Rhododendronfluen (Hvide fluer)

Disse hvide fluer angriber rhododendron uden indument. Bladets overside kan få gullige skjolder. Især de Amerikanske arter og hybrider af R. catawbiense. Fluen kommer frem i starten af juni. Bekæmpes med alm. insektgift.
Mere info

Bladloppen. Graphocephala fennaki

Nærbiller af loppen. De flyver let op hvis de bliver forstyrret.

Denne bladloppe lever af kirtelhår på bladene og sidder derfor på midternerven hvor den spiser. Den kan være talrig på Cunninghams White og andre arter/hybrider, som har mange kirtelhår. Er ikke et problem. Den kan dog som andre insekter sprede svampespore. Den forårsager ikke knopdød med mindre svampen Pycnosteanus azaleae er tilstede. Larven/nymfen er grøn og vokser fra 1 mm til 5 mm og ses under bladenes underside i maj-juni. Det voksne insekt ses i juli-august. Ægene lægges i sprækker evt. i knopper, men nymfen lever ikke heri. Hvis den suger af bladcellerne ses skaderne sjældent, men kun ved kraftige angreb
Mere info

Skumcikader

Gøgespyt som det ofte kaldes, skyldes en skumcikade (Philaenu spumarius), der sidder inde i skummet og suger plantesaft. Skummet beskytter cikaden mod myrer. Ofte kun få angreb og cikaden fjernes manuelt.
Mere info

Bladhvepselarver/natsværmerlarver

Små grønne bladhvepse/natsværmerlarver kan gnave mønstre på bladets underside. Mønstrene ses også på oversiden af bladet. Oftest ikke det store problem. De voksne laver laver større skader og fjernes manuelt.
Mere info

Svampesygdomme

Svampeemidler til Planteskoler
Klumpblad på stedsegrønne azalea (Tsutsusi)

Disse galler skyldes infektion af svampen Exobasidium japonica var. Sygdommen er meget almindelig i Danmark
Nogle arter/hybrider er mere følsomme end andre.Især R. yeodense og R.stewartianum og dets hybrider er følsomme. Alm. i Juni
Fjern dem manuelt eller bedre med svampemidlet ECOstyle SVAMPEFRI
Mere info

Galler på R. kotskii, R. ferrugineum

Disse galler skyldes infektion af svampen Exobasidium rhododendri. Sygdommen er meget almindelig i Danmark
Nogle arter/hybrider er mere følsomme end andre. Især R. kotskii, R. ferrugineum og R. hirsutum angribes. Juni
Fjern dem manuelt eller bedre med svampemidlet ECOstyle SVAMPEFRI
Mere info

Galler på R. kempferi

Disse galler (blank og rød overflade) skyldes infektion af svampen Exobasidium. Sygdommen er meget almindelig i Danmark
De forskellige rhododendron arter udvikler forskellige galle-typer pga. svampearten/værten. Juni
Fjern dem manuelt eller bedre med svampemidlet ECOstyle SVAMPEFRI
Mere info

Svamp i grene, kapsler og knopper

Denne svampeinfektion skyldes infektion af svampen Pycnosteanus azaleae og billedet er taget i N. Carolina. Sygdommen er fundet i Danmark, men ret sjælden. Ofte breder den sig hvor planter står tæt sammen. Vind og insekter kan sprede svampen
Mere info

Puddermeldug

Puddermeldug kan efter flere varme somre inficere modtagelige rhododendronarter og hybrider. Der er rød/brunlige pletter på undersiden og gule på oversiden af bladene.
Mere info

Honningsvamp

Honningsvampen (Armillaria mellea) er udbredt hvor der er gamle træstubbe. Svampen gør især skade på arealer der er mættet med vand og giften fra svampen svækker og planterne dør hvis plantestedet ikke bliver drænet.
Mere info

Gråskimmel

Efter frostsprængninger i barken svækkes planten. Bladene vil mangle vand og spidserne dør. Skimmel (Rhizoctonia sp.) vil efterhånden inficere hele planten. Også frøplanter der vokser i sluttet luft over 22 grader C er udsat for gråskimmel. Her starter infektionen også i spidsen af bladene. Bekæmpes med et svampemiddel eller/og fjern de inficerede blade.
Mere info

Azalea-meldug

Nogle løvfældende arter angribes af denne svamp (Erysiphales Azalea). Kan bekæmpes med et svampemiddel. Sept-okt.

Phytophthora sp. "opadgående"

Infektion har bredt sig fra stænglen ud i bladet eller død af midternerven pga. frost. Mange forskellige Phytophthora arter kan vise samme symtomer. Nogle breder sig hurtigere end andre. Det gælder om at man med det samme skærer det inficerede plantevæv væk og under infektionsstedet. Hvis rodhalsen er inficeret så fjern hele planten. Foto: fra Ian Wright © og Hans Eiberg.
Mere info: Top visnesyge
Mere info: P. cinnamorum

Kantplet svamp

Cercospora handelii inficerer blade i det fugtige efterår. Disse kan evt. falder af hvis infektionen er kraftig. Planten tager normalt ikke skade.
Mere info

Bladsvamp

Brune/røde pletter på Rhododendron ses tit på de nederste blade. Det ses på svækkede planter om efteråret og rammer specielle arter/hybrider. Oftest harmløst for planten, som oftest vokser fra denne "børnesygdom". Ellers vil en omplantning og fjernelse af døde inficerede blade hjælpe.
Mere info

Svamp i gamle blade

Nogle arter beholder bladene i 4-5 år andre taber dem efter et år. Før bladene falder af tømmes disse for forskellige næringsstoffer og proteiner nedbrydes. Disse gamle blade angribes ofte af svamp og især efter en hård vinter eller om sommeren. Nogle blade bliver gule eller orange andre angribes af svamp og bliver mere brun/rød plettede. En naturlig proces.
Mere info

Miljøskader

Solsvidning

Flere arter af stedsegrønne rhododendron tåler ikke at stå i direkte sol i flere timer om dagen. Det er fx. kloner indenfor arterne: R. taliense, R. bureavii, R. iodes, R. roxieanum og sektonerne Falconea, Grandia mm. som lettest svides.
Mere info

Frostsvidning af blade

Varmefølsomhed

De fleste arter af stedsegrønne rhododendron tåler at stå i direkte sol i mange timer om dagen. Det er fx. kloner indenfor arterne: R. iodes, R. roxieanum, R. lanatoides, R. proteoides, der i naturen vokser koldt og kan under varmere perioder her få gule rande. Nogle kloner mere end andre, så det er genetisk.
Mere info

Frostsvidning af blade

Flere arter af storbladede frostfølsomme rhododendron tåler ikke at stå frit plantet uden læ og overstandere. Det er fx. arterne i sectionerne: Flaconera, Grandia, Maculifera og flere "Azalea". Nogle af de arter der vokser under 3500m i Himaleya. Bladstilken er ikke angrebet. Flere arter af Neriiflora og hybrider heraf får sorte pletter på bladene om foråret pga. frostskader.

Mere info

Frostsvidning af knopper

Flere arter af storbladede frostfølsomme rhododendron tåler ikke at stå frit plantet uden læ og overstandere. Det er fx. arterne i sectionerne: Flaconera, Grandia, Maculifera og flere "Azalea". Nogle af de arter der vokser under 3500m i Himaleya. Også mere hårdføre arter som danner blomsterknopper om efteråret risikerer at blomsterknopper dør efter frost i oktober-november måned før de afmodner. Det er især Cunninghams White og R. caucasicum. Også nogle Lapponica som R. flavidum, R. wongii mm svides ofte.
Mere info

Udtørring

Rhododendron tåler ikke at tørre ud i længere tid og arternes resistens er forskellig. Træers rødder i spagnum kan give problemer i tørkeperioder. Blade hvor spidsen er indtørret har været udsat for tørke. Ofte ses sommerens udtørring om foråret på bladene.
Mere info

Vækst forstyrrelser

Når bladet begynder at vokse kan væksten forstyrres af hurtigt faldende temperatur, varme og indtørring, hvilket kan for nogle planter betyde at væksten forstyrres således at bladet bliver deformt. Enten Zig-zag, bulet eller smallere usymetrisk blad.
Mere info

Sjældne/ukendte sygdomme i Danmark