Rhododendron og azalea sygdomme

Nedspiste blade efter angreb af natsværmerlarver. Flere forskellige larver kan spise bladene. Især er Lanata og Taliensia angrebne. Fjern larverne (de er grønne) når angreb opdages. Juni
Mere info

Klip især for enden af bladet skyldes snudebilleangreb. Især planter der står tæt og mørkt angrebes og i nærheden af nåletræer. Bekæmpes biologisk eller med Maladan/Malation. Billerne spiser især når natten er lun og fra juni-sept.
Mere info

(T.V.) Undersiden af bladet med sorte pletter som er eskrementer. (T.H.) Oversiden af bladet med hvide pletter hvor tægen har suget.

(T.V.) Det voksne insekt har glasklare vinger. (T.H.) Nymfer, de er næsten vingeløse

Denne tæge angriber specielle arter og hybrider, mest gule og hvide blomstrende planter. Kommer frem i starten af juli. Ved hårdt angreb udtørres bladene. Bekæmpes med alm. insektgift Mospilan (Calypso, Spruzit: Udgået) eller sprøjte med ECOstyle Insetftri på bladenens underside ved mørkets frembrud. æggene sidder lags bladnerven og er sorte.
Mere info

● Plantedoktoren blåbærtægen S. oberti
● Niels Skjøldberg

Ægsække (1000 æg) ses i løbet af juni især under gamle blade nær jorden, som hvide aflange vatagtige flade bånd, 2 x 6-7 mm, men også på nye skud. Skjoldlusene overvintrer på grene og blade (evt er de faldet på jorden). I løbet af maj måned ses de voksne hunner,
der begynder at lægge æg i løbet af juni måned. æggene klækker i løbet af juli måned, hvorefter de små nymfer spreder sig ud over planterne.
Når først de små nymfer er kommet ud af æggene, er det for sent at fjerne ægsække. Arten har kun en generation pr år. De små nyklækkede nymfer skal ses med lup. Små planter dør ofte af et angreb, mens ældre planter skæmmes. Klip blade med ægsække af og smid dem i skraldespanden. Sprøjt Provanto ca 5. juli når æggene er klækkede og et par gange igen med 14 dages mellemrum. De er svære at bekæmpe.
Bonus InsektVæk, ECOstyle InsektFri eller InsektFri Siltac. Nogle har foreslået en banding af sprit, vand og brun sæbe. Hos mig har små rovsnegle (Oxychilus) spist æggene og de voksne , er ynglet kraftigt, så problemet er minimalt nu i 2024, men dog større i 2025 (rovsneglens æg bliver spist af vinbjergsnegle?)
Mere info

● Siltac
● Alternative midler
● Havenyt
● Plantedoktor

Disse hvide fluer angriber rhododendron uden indument. Bladets overside kan få gullige skjolder. Især de Amerikanske arter og hybrider af R. catawbiense. Fluen kommer frem i starten af juni. Bekæmpes med alm. insektgift.
Mere info

Nærbiller af loppen. De flyver let op hvis de bliver forstyrret.

Denne bladloppe lever af kirtelhår på bladene og sidder derfor på midternerven hvor den spiser. Den kan være talrig på Cunninghams White og andre arter/hybrider, som har mange kirtelhår. Er ikke et problem. Den kan dog som andre insekter sprede svampespore. Den forårsager ikke knopdød med mindre svampen Pycnosteanus azaleae er tilstede. Larven/nymfen er grøn og vokser fra 1 mm til 5 mm og ses under bladenes underside i maj-juni. Det voksne insekt ses i juli-august. ægene lægges i sprækker evt. i knopper, men nymfen lever sikkert i jorden på rødderne?. Hvis den suger af bladcellerne ses skaderne sjældent, men kun ved kraftige angreb
Mere info

Gøgespyt som det ofte kaldes, skyldes en skumcikade (Philaenu spumarius), der sidder inde i skummet og suger plantesaft. Skummet beskytter cikaden mod myrer. Ofte kun få angreb og cikaden fjernes manuelt.
Mere info

Små grønne bladhvepse / natsværmerlarver kan gnave mønstre på bladets underside. Mønstrene ses også på oversiden af bladet. Oftest ikke det store problem. De voksne laver laver større skader og fjernes manuelt.
Mere info

Sølvhvid overflade fra sugende insekter. Ikke alm. / set i Danmark. Billedet fra New Zealand.

Disse galler skyldes infektion af svampen Exobasidium japonica var. Sygdommen er meget almindelig i Danmark
Nogle arter/hybrider er mere følsomme end andre.Især R. yeodense og R. stewartianum og dets hybrider er følsomme. Alm. i juni. Fjern dem manuelt eller bedre med svampemidlet ECOstyle SVAMPEFRI.
Mere info

Disse galler skyldes infektion af svampen Exobasidium rhododendri. Sygdommen er meget almindelig i Danmark
Nogle arter / hybrider er mere følsomme end andre. Især R. kotskii, R. ferrugineum og R. hirsutum angribes Alm. i juni. Fjern dem manuelt eller bedre med svampemidlet ECOstyle SVAMPEFRI.
Mere info

Disse galler (blank og rød overflade) skyldes infektion af svampen Exobasidium. Sygdommen er meget almindelig i Danmark. De forskellige rhododendron arter udvikler forskellige galle-typer pga. svampearten / værten. Alm. i juni. Fjern dem manuelt eller bedre med svampemidlet ECOstyle SVAMPEFRI.
Mere info

Denne svampeinfektion skyldes infektion af svampen Pycnosteanus azaleae og billedet er taget i N. Carolina. Sygdommen er fundet i Danmark, men ret sjælden. Ofte breder den sig hvor planter står tæt sammen. Vind og insekter kan sprede svampen
Mere info

Puddermeldug kan efter flere varme somre inficere modtagelige rhododendronarter og hybrider. Der er rød/brunlige pletter på undersiden og gule på oversiden af bladene.
Mere info

Honningsvampen (Armillaria mellea) er udbredt hvor der er gamle træstubbe. Svampen gør især skade på arealer der er mættet med vand og giften fra svampen svækker og planterne dør hvis plantestedet ikke bliver drænet.
Mere info

Efter frostsprængninger i barken svækkes planten. Bladene vil mangle vand og spidserne dør. Skimmel (Rhizoctonia sp.) vil efterhånden inficere hele planten. Også frøplanter der vokser i sluttet luft over 22 grader C er udsat for gråskimmel. Her starter infektionen også i spidsen af bladene. Bekæmpes med et svampemiddel eller/og fjern de inficerede blade.
Mere info

Nogle løvfældende arter angribes af denne svamp (Erysiphales Azalea). Kan bekæmpes med et svampemiddel. Sept-okt.

Infektion har bredt sig fra stænglen ud i bladet eller død af midternerven pga. frost. Mange forskellige Phytophthora arter kan vise samme symtomer. Nogle breder sig hurtigere end andre. Det gælder om at man med det samme skærer det inficerede plantevæv væk og under infektionsstedet. Hvis rodhalsen er inficeret så fjern hele planten. Foto: fra Ian Wright © og Hans Eiberg.
Mere info: visnesyge
Mere info: P. cinnamorum

Cercospora handelii inficerer blade i det fugtige efterår. Disse kan evt. falder af hvis infektionen er kraftig. Planten tager normalt ikke skade.
Mere info

Brune/røde pletter på Rhododendron ses tit på de nederste blade. Det ses på svækkede planter om efteråret og rammer specielle arter/hybrider. Oftest harmløst for planten, som oftest vokser fra denne “børnesygdom”. Ellers vil en omplantning og fjernelse af døde inficerede blade hjælpe.
Mere info

Nogle arter beholder bladene i 4-5 år andre taber dem efter et år. Før bladene falder af tømmes disse for forskellige næringsstoffer og proteiner nedbrydes. Disse gamle blade angribes ofte af svamp og især efter en hård vinter eller om sommeren. Nogle blade bliver gule eller orange andre angribes af svamp og bliver mere brun/rød plettede. En naturlig proces.
Mere info

Flere arter af stedsegrønne rhododendron tåler ikke at stå i direkte sol i flere timer om dagen. Det er fx. kloner indenfor arterne: R. taliense, R. bureavii, R. iodes, R. roxieanum og sektonerne Falconea, Grandia mm. som lettest svides.
Mere info

Flere arter af storbladede frostfølsomme rhododendron tåler ikke at stå frit plantet uden læ og overstandere. Det er fx. arterne i sectionerne: Flaconera, Grandia, Maculifera og flere “Azalea”. Nogle af de arter der vokser under 3500m i Himaleya. Bladstilken er ikke angrebet. Flere arter af Neriiflora og hybrider heraf får sorte pletter på bladene om foråret pga. frostskader.
Mere info

Flere arter af storbladede frostfølsomme rhododendron tåler ikke at stå frit plantet uden læ og overstandere. Det er fx. arterne i sectionerne: Flaconera, Grandia, Maculifera og flere “Azalea”. Nogle af de arter der vokser under 3500m i Himaleya. Også mere hårdføre arter som danner blomsterknopper om efteråret risikerer at blomsterknopper dør efter frost i oktober-november måned før de afmodner. Det er især Cunninghams White og R. caucasicum. Også nogle Lapponica som R. flavidum, R. wongii mm svides ofte.
Mere info

De fleste arter af stedsegrønne rhododendron tåler at stå i direkte sol i mange timer om dagen. Det er fx. kloner indenfor arterne: R. iodes, R. roxieanum, R. lanatoides, R. proteoides, der i naturen vokser koldt og kan under varmere perioder her få gule rande. Nogle kloner mere end andre, så det er genetisk.
Mere info

Rhododendron tåler ikke at tørre ud i længere tid og arternes resistens er forskellig. Træers rødder i spagnum kan give problemer i tørkeperioder. Blade hvor spidsen er indtørret har været udsat for tørke. Ofte ses sommerens udtørring om foråret på bladene.
Mere info

Når bladet begynder at vokse kan væksten forstyrres af hurtigt faldende temperatur, varme og indtørring, hvilket kan for nogle planter betyde at væksten forstyrres således at bladet bliver deformt. Enten Zig-zag, bulet eller smallere usymetrisk blad.
Mere info
Mere info, USA

Mere info

Sygdommen er sjældent fundet i Danmark på indførte planter (Skotland) af planteskoler. En anden art er Kommaskjoldlus og evt Hortensiaskjoldlus
Mere info

Disse galler skyldes infektion af svampen Exobasidium og billedet er taget i N. Carolina. Sygdommen er ikke fundet i Danmark
Mere info

Disse galler skyldes infektion af svampen Exobasidium vaccinii og billedet er taget i N. Carolina. Sygdommen er ikke fundet i Danmark
Mere info

Nogle løvfældende arter angribes af denne svamp (Puccininastrum vaccinii). Kan bekæmpes med Triadimefon (Bayleton). Smittes fra Tsuga træer.
Mere info

Ringpletterne forsvinder med at bladene falder naturligt af.

Infektion breder sig fra bladet til stænglen og til resten af planten. Det er den amerikanske form ad Ph. ramorum der kan vise sig på denne måde. Infektionen breder sig langsomt. Det gælder om at man med det samme skærer det inficerede plantevæv væk og under infektionsstedet. Hvis rodhalsen er inficeret så fjern hele planten. Denne sygdom er ikke set i Danmark, men kun den Europæiske form, se “opadgående”. Foto: fra Ian Wright ©.
Mere info

Rust på Rhododendron er relativt sjælden. Der ses gule pletter på undersiden af bladene, samt mørke pletter på oversiden. Det ses undertiden på svækkede planter. Bekæmpes med et svampemiddel.
Mere info

Blomsterne bliver lysebrune, slimede og falder sammen. Derefter dannes sorte klumper (sporehuse) på kronbladene. Svampen kan også vokse på de nedfaldne visne azaleablomster og danne endnu større sorte sporehuse (se foto). Svampen hedder Ovulinia azalea og tåler ikke frost. Inficerede blomster fjernes og der kan sprøjts med et svampemiddel. Sjælden sygdom der importeres gennem planteskoler. Foto: Bo Kaslund
Mere info

Hvid poresvamp (Skeletocutis) i rodhalsen af en større plante.
Mange svampearter der angriber rodhalsen som fx Phytophthora danne ingen synlige frugtlegemer.
Fælles årsager er at den angrebne plante har været udsat for tørke således at rødder er døde og senere er de døde rødder blevet inficeret med svamp,

Set flere angreb på grene på en enkelt løvfældende azalea.

Gule blade på både nye og gamle blade. Ses oftest når rhododendron plantes i lerjord eller når sphagnummen efter mange år er formuldet og pH er steget til over 7. Jern og kvælstofmangel følger hinanden.
Mere info

De nye blade bliver lysere grønne mellem ribberne, således at kun ribberne ser mørkegrønne ud. Forekommer ofte om vinteren. Desuden ses symptomet, hvis man bruger flis som “rhododendronjord” i stedet for rent sphagnum. Jern og kvælstofmangel følger hinanden.
Mere info

Muldvarpe og mosegrise laver tunler (hjælper med dræning). Krager og solsorte fjerner skilte. Egern laver huller og leder efter nedgravede agern og graver planter op. Hjorte spiser især Azalea knopper og nyskud. Solsorte smider sphagnum ud af bedene og river frøplanter op (omkrands små planter med sten eller bedre sæt kyllingenet over). Men de leder også efter myreæg og snudebillelarver.