Rhododendron aganniphum
Billeder af Rhododendron aganniphum
Beskrivelse
R. aganniphum var. aganniphum (incl. f. glaucopeplum) (Taliensia) (-25 °C). Denne art danner med alderen en smuk, mellemstor og kuppelformet busk, med kraftig grenbygning og iøjnefaldende bladvækst. Planten har nogen lighed med R. adenophorum, men bliver almindeligvis større, og har bredere og mere elliptiske blade. Filtlaget på bladundersiden er på unge blade hvidt, senere farves filten mørkere (afhængig af hvilken variant). Blomsterne er normalt lidt mindre og lysere i farven end hos R. adenophorum, og blomsterbægeret er ikke nær så kraftigt udviklet, Blomstringstid apr-maj. Frøplanter af denne art kræver en betydelig alder for at blive blomsterdygtige. SØ-Tibet, NV-Yunnan, SV-Sichuan ved 3350 – 4550 m.
T. Jørgensen
● R. aganniphum var. aganniphum Beima Shan, frø. Foto: Kurt Hansen
Indumentet er oftest 2-laget i Yunnan, medens det beskrives som et-laget i Sichuan. Det yderste hvide lag kan nemt gnides af, medens det nederste sidder bedre fast (Hans Eiberg).
R. aganniphum. Samlemappen: login
R. aganniphum (R. doshongense) fra Cang Shan, blade. Foto: Hans Eiberg
Forskelle på indument
Hvis man bruger Davidians i forhold til indument er der som jeg fortolker / læser det disse forskelle (forenklet sagt):
R. aganniphum var. aganniphum: Lidt tykt til tykt, svampet, hvidlig / gullig til lyst brunt, sammenhængende, overflade-“pellicle” splitter ikke op.
R. aganniphum var. aganniphum f. glaucopeplum: Lidt tykt, kirtlet, brunt indument, men ellers som aganniphum.
R. aganniphum var. flavorufum: Overflade-“pellicle” splitter op i felter, og farven går fra gul til rødbrun.
R. aganniphum var. flavorufum
R. aganniphum var. schizopeplum (iflg. Balfour) / incl. R. doshongense: Farve som aganniphum, “pellicle” agglutinerer og splitter op men ikke i øer (dvs. ikke så markant som hos R. aganniphum var. flavorufum).
R. aganniphum var. schizopeplum
R. aganniphum var. doshongense: Tyndt, “plastered”, skinnende, hvidligt til lysebrunt og sammenhængende (splitter ikke op helt) er synonym med R. aganniphum var. schizopeplum
R. aganniphum (R. doshongense)
Claus Staune
ARS
Flora of China
RBGE Herbarium